Temaaften for hesteejere 4. maj – Giftige planter og ændringerne i hesteloven

Kom du ikke med til møderne i Hillerød i marts måned? Så fortvivl ikke, for Agrovi fortsætter succesen med at afholde informative møder for de sjællandske hesteejere. Det sker når vi inviterer til en ny temaaften for hesteejere i Agrovis afdeling i Ringsted tirsdag den 4. maj kl. 18.30 – 21.00

Her kan du først høre bygningskonsulent Tina Seligman fortælle om de vedtagne ændringer af den omstridte hestelov og hvad de betyder for dig og din hest. Efterfølgende fortsætter mødet i det sundhedsfaglige hjørne, når natur- og miljøkonsulent Andreas Höll indleder med at fortælle om kendetegn ved de planter der i yderste tilfælde kan slå hestene ihjel, og hvordan du som hesteejer kan forebygge og bekæmpe deres udbredelse på folde og græsmarker. Dyrlæge Katrine Boel, som i det daglige hjælper heste via akupunktur og homøopati, fortæller herefter om forgiftningssymptomer hos heste og gir´ tips til, hvilke planter, der kan bruges til hjælp ved akutte skader og adfærdsproblemer.

Arrangementet koster kr. 200 pr. deltager, inkl. kaffe & kage.
Derudover får deltagerne Agrovis egen plakat med ”Opmærksomhedskrævende planter” med hjem. Det er muligt at betale med dankort eller kontant.

Arrangementet afholdes i Agrovis lokaler i Ringsted, Balstrupvej 90, 4100 Ringsted

Pris: 200 kr. pr. deltager inkl. moms

Tilmelding nedenfor eller på 48225200 senest 1. maj efter først til mølle princippet.

Der er ikke flere ledige pladser, men skriv dig på venteliste ved at udfylde tilmeldingen nedenfor.