Vi kan hjælpe med:

Navigation: Aktuelt › Vandmiljøplaner i Nordsjælland

Vandmiljøplaner i Nordsjælland

10-02-2010 09:00:00

Agrovi og Nordsjællands Landboforening har meget stor bevågenhed på de kommende vandplaner, kommunernes handleplaner og hvilke konsekvenser disse må have for lodsejerne i de enkelte deloplande (hvert vandopland har deloplande). Vi har derfor sammensat en følgegruppe af to konsulenter og tre folkevalgte.

 

For at kvalificere følgegruppens arbejde bedst muligt vil vi meget gerne have kendskab til projekter (offentlige såvel som private), der har været på tegnebrættet i de enkelte vandoplandes deloplande. Projekterne kunne f.eks. omhandle etablering af vådområde, forbedring af vandløbskvalitet mv.

 

Følgegruppen

Martin Kudsk, Planteavlskonsulent msk@agrovi.dk / tlf. 4822 5245
Andreas Höll, Planteavls- og miljøkonsulent anh@agrovi.dk / tlf. 4822 5249
Herdis Dam, Formand, Nordsjællands Landboforening hed@agrovi.dk / tlf. 2682 9865
Søren Jensen, Næstformand Nordsjællands Landboforening sbj@brandbjerggaard.dk / tlf. 6178 0364
Søren Hansen, Formand for miljø- og kontaktudvalget soerhans@hotmail.com / tlf. 2172 0245

 

Vandplanerne fra start til mål
En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Dette beskrives i kommunernes handleplaner for de givne områder.

 

Vandplanerne omfatter - i modsætning til alle tidligere vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand – søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand.

 

Vandplanerne fortæller, hvordan Miljøministeriet inden år 2015 vil:

  • reducere mængden af kvælstof langs kysterne med 19.000 tons
  • reducere mængden af fosfor i søerne med 210 tons
  • forbedre dyre- og planteliv i 7300 km vandløb
  • rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb

 

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Der er i alt 23 vandplaner. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand.

 

I Nordsjælland berøres lodsejerne af følgende vandplaner:

 

Vandplanen for isefjord og Roskilde fjord - se vandplanen her.

 

og vandplanen for Øresund - se vandplanen her.

 

Hvert vandopland opdeles i deloplande.

 

Kortmateriale om de to vandoplande kan findes her:

Isefjord og Roskilde fjord

Øresund

 

Kommunernes handleplaner for deloplandene
Kommunernes handleplaner beskriver, hvorledes målene skal opnås for hvert delopland. Kommunerne kan benytte forskellige virkemidler alt efter målet. Der er landbrugsrelaterede virkemidler (efterafgrøder mv.) med henblik på at reducere N- P udledning, der er desuden virkemidler relateret til grundvand, punktkilder, vandløbsforbedring og dambrug. Virkemidlerne er opdelt i generelle og målrettede virkemidler, sidstnævnte omfatter bl.a. ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse, genåbning af rørlagte vandløb og etablering af vådområder. Der kan læses mere om virkemidler her .

Handleplanerne kommer i offentlig høring.

 

Følgegruppen vil meget gerne have kendskab til projekter (offentlige såvel som private), der har været på tegnebrættet i de enkelte deloplande. Projekterne kunne f.eks. omhandle etablering af vådområde.


Processen

  • Januar – marts 2010: Vandplanerne er i teknisk høring hos kommunerne
  • Forår/sommer 2010 – 6 måneder frem: Vandplanerne er i offentlig høring 
  • Ultimo 2010: Vandplanerne vedtages endeligt i folketinget 
  • Ultimo 2010/Forår 2011: Kommunerne udarbejder handleplaner for de enkelte deloplande.
  • Handleplanerne sendes i høring.
  • 2015: Målene skal være nået.

  • Ansvarsfordelingen:
    Kommunerne har kompetence og ansvar for at gennemføre indsatsen på vådområder, vandløb, grundvand og spildevand. Det sker både ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Kommunerne vil kunne vælge andre virkemidler end dem, som er fastlagt i vandplanerne, men forudsætningen er, at de er ligeså effektive, og at kommunerne betaler eventuelle merudgifter.
     

    Regeringen fastlægger den endelige indsats uden for landbruget efter høringen.
     

    Staten har det overvejende ansvar for virkemidler over for landbruget. Det sker ved at gennemføre ny lovgivning om bl.a. efterafgrøder, randzoner og andre dyrkningsregler.

     

    Informationer om vandplanerne og Nordsjællands Landboforenings/Agrovis arbejde desangående kan læses på nærværende hjemmesider www.agrovi.dk og på www.nola.dk.
     

    Der følges jævnligt op med nye informationer, det anbefales derfor, at besøge disse hjemmesider jævnligt.

     

    Flere informationer:
    By og landskabsstyrelsen
     

Ansatte i Hillerød

Ansatte i Ringsted

Agrovi - Hillerød
Industrivænget 22
3400 Hillerød
tlf. 4822 5200

Agrovi - Ringsted
Balstrupvej 90
4100 Ringsted
tlf. 8870 5800