Navigation: Aktuelt › Agrovi specialiserer sig i den sjællandske landmand
Markedet for landbrugsrådgivning i Danmark er fortsat i kraftig forandring.
Flere og flere ejere af landbrug er ikke længere bare ”landmænd”, men har mange andre jern i ilden - såvel forretningsmæssigt som i det omgivende samfund. Det gør Agrovi nu noget ved.
”Strukturudviklingen på Sjælland og især i Hovedstadsregionen er foran. Vi ser en stærk gruppe af små, store og mellemstore landmænd, som har behov for meget mere end den traditionelle faglige rådgivning med planteavl, husdyr og regnskab” siger Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening.
Nordsjællands Landboforening har derfor nu valgt at lade sin rådgivningsvirksomhed Agrovi specialisere yderligere – med fokus på at leve fuldt op til den fremtidige udvikling, hvor rådgivningen i meget høj grad skal appellere til den moderne sjællandske landmands behov. ”På denne måde fastholder Agrovi sin position som ”rollemodellen” inden for dansk landbrugsrådgivning”, fortsætter Herdis Dam.
Samtidig ophører samarbejdet med Sjællandske Familielandbrug, som dermed udtræder af Agrovi pr. 1. januar 2009, hvor Agrovi udvider med åbning af et yderligere kontor, der fortsat skal sikre den lokale tilstedeværelse og nærhed til kunderne.
”Vi tror fuldt og fast på vores berettigelse som den lokale og agile rådgivningsvirksomhed. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, og har den organisationsform, ledelse og styrke der skal til for at drive flere kontorer samtidig”, slutter Herdis Dam.
|
Agrovi - Hillerød |
Agrovi - Ringsted |